.
- Vi vil bo socialt, men også have privatliv.
- Arkitekturen skal understøtte det sociale og være en oplevelse i sig selv.
- Mangfoldighed i alder, indkomst, familieformer m.v.
- Miljø- og energihensyn i bygningens konstruktion og materialevalg.
- Åben overfor de omgivende beboelser og lokalsamfundet.
- Socialøkonomiske jobmuligheder i fælleskøkken, drift af gæsteværelser, rengøring mv.
DOKK8000 skal danne rammerne for, at man trives og kan udfolde og udvikle sig, der hvor man bor. Boligen skal være andet og mere end et sted, hvor man har sine møbler…
Søren Nyskov, medlem
”Vi vil insistere på det hjælpende og inkluderende fællesskab. På at generationerne ikke skilles – men samles.
Else Flytkjær, bestyrelsesmedlem
Det er vores vision at DOKK8000 skal rumme alle aldre; deres rytmer, gøremål og adfærd.
At forskelligheden er styrken og gør fællesskabet stærkt, meningsfyldt og bæredygtigt.”
Fælles værdier
Det er vigtigt, at vi løbende forholder os til, definerer og afstemmer forventninger med hinanden om, hvad der skal være kendetegnende og samlende for DOKK8000. Vi skal ikke være ens og mene det samme om alting. Men vi skal have et sæt fælles værdier. Ønsket om fællesskab kommer bl.a. til udtryk i at 25% af boligarealet udlægges til forskellige former for fællesarealer, såsom fælleskøkken og spisesal, værksteder, legesteder, vaskerum, minibiograf, tagterrasse m.v.
VI ØNSKER AT BO SOCIALT, MEN VIL OGSÅ HA’ VORES EGET
- Hvor der er mulighed for at spise sammen og hver for sig
- Hvor deleordninger kan organiseres for de interesserede
- Hvor man bidrager med det, man kan, til et generøst fællesskab
VI DRØMMER OM EN NY MÅDE AT BO PÅ
- Hvor arkitekturen afspejler vores værdier og understøtter livet i huset
- Med rum for ”det lille møde” i dagligdagen og plads til aktiviteter, morskab, fritid og leg
- Hvor huset er et netværk med mulighed for fællesskaber på tværs
VI ØNSKER AT VÆRE ET MANGFOLDIGT FÆLLESSKAB
- Bred alderssammensætning
- Boliger til overkommelige priser – for varierende indtægter
- Boliger til forskellige familieformer, livsfaser og behov
- Hvor det at leve “under samme tag” modvirker anonymitet og enomhed
- Hvor vi vil fællesskab til hverdag
VI VIL PASSE PÅ MILJØET OG ØKONOMIEN
- Gennem ressourcebevidste energi- og miljøløsninger i et fælles hus
- Byen fortættes – men arkitekturen skal sikre boligkvalitet både i og mellem husene
- Byboliger til overkommelig pris – byen for alle
VI ØNSKER AT GIVE LIV TIL BYEN
- Ved at være en del af lokalmiljøet og bidrage til det kulturelle liv i byen
- Ved at invitere byen indenfor til aktiviteter og arrangementer
VI KAN SKABE SOCIALØKONOMISKE JOBS
Der kan etableres en socialøkonomisk virksomhed til at varetage fx fælleskøkken, drift af gæsteværelser og rengørings-/viceværtarbejde. Herved kan vi fx hjælpe personer under revalidering med at komme tilbage på arbejdsmarkedet.